Apostolsk Kirke har de seneste 10-15 år haft succes med at få en ny generation til at melde sig som præster. Nu skal præsteaspirantforløbet kopieres til Moldova, og kirker i flere andre lande er også interesserede.
I midten af marts rejser Johannes Hansen m.fl. til Moldova for at hjælpe kirker i gang med at træne præster. Inspirationen, han og teamet skal dele, kommer fra det præsteaspirantforløb, som Apostolsk Kirke startede for ca. 15 år siden.
– På det tidspunkt vidste vi ikke rigtig, hvor de nye præster skulle komme fra, når næste hold gik på pension, fortæller Johannes Hansen, der var med til at afprøve modellen først i Aalborg og senere på landsplan.
Han beskriver det som en enkel og intuitiv model, hvor præsteaspiranterne for det første skal være i mesterlære i den kirke, de nu engang tilhører. For skal de i gang med at få læst noget teologi. Og for det tredje skal de deltage i et netværk med andre aspiranter.
Eksporteres til Moldova
På et tidspunkt i 2024 havde Johannes Hansen en samtale med Charlotte og Johannes Petersen, der er missionærer i Moldova, som fortalte, og emnet faldt på præsteuddannelse.
– Jeg viste ikke, at de havde en agenda om, at de var i nød med at få næste generation af præster trænet, fortæller Johannes Hansen. – Og så spurgte de mig: Var det ikke dig, der var med til at starte præsteaspirantforløbet i Danmark? Og inden samtalen var slut bad de os om at komme til Moldova og hjælpe.
I sommers var Elsemarie og Johannes Hansen så i Moldova for at samtale med ledere fra et kirkenetværk på 25-30 kirker i Moldova om opstarten af et præsteaspirantforløb. Siden har Johannes og Stig Hagen fra Acts Academy været i Modova for involvere højskoeln og Global University i det nye forløb, som har fået en startdato den 20. marts.
Også til flere lande
Med på turen til Moldova var desuden sammen med et amerikansk ægtepar, som tændt på den samme ide om træning af nye præster. Han er leder af et præstenetværk i Florida og har arbejdet meget med. Det førte til nye invitationer.
– Efterfølgende fik jeg en invitation til Columbia og var derude i midten af Januar, og der var virkelig stor efterspørgsel efter præsteraspirantforløbet. Og i forrige uge var jeg sammen med Lars Bo Olesen i Ungarn for at besøge Apostolsk Kirke der, som også gerne ville høre mere, fortæller Johannes, der ikke er i tvivl om, hvorfor efterspørgslen efter modellen er stor. – Den er tilpas simpel. Det er on-the-job-training. Den bibelske model, som er enormt fleksibel, fordi du kan læse teologi online og i det tempo, du har mulighed for.
Billede: Johannes Hansen i Colombia, hvor han oplevede stor efterspørgsel efter præsteaspirantforløbet