Vores missionsprojekt i Grønland har indgået et samarbejde med Højskolen Acts Academy om at lave bibelskole for frikirker i Grønland.

Acts Mission har i mange årtier drevet mission i Grønland, og med John Østergaard Nielsen i spidsen mundede det ud i etableringen af det frikirkelige kirkesamfund INO. De seneste år han søgt efter en mulighed for at etablere en bibelskole sammen med de grønlandske kirker.

– Behovet er rigtig stort. Vi har ikke haft en bibelskoleuddannelse i Grønland. Men vi drømmer om, at det vil kunne give et godt fundament af bibelkundskab, så de bliver mere rodfæstede, siger John Nielsen og forklarer, at der er mangel på præster og god undervisning i landet.

Før corona-nedlukningen rakte han ud til Højskolen Acts Academy for at høre om der kunne findes et samarbejde. Nu er det ført til, at der er indgået et en aftale med højskolen og Global University om at lave en skole i Grønland. Det vil være en lokalt baseret bibelskole med tre lokationer.  

– Lige nu er vi i gang med at melde tilbage på undervisningsmaterialet. I efteråret planlægger vi at få besøg af højskolen og fastlægge nogle fælles linjer, og så arbejder vi med en horisont, der kunne hedde opstart i 2026.

Som leder af missionsprojektet glæder det John Østergaard Nielsen, at mærke højskolens begejstring for at være med.

– Det betyder rigtig meget. Det er som et skulderklap og en håndsrækning fra fællesskabet, som lander på et afgørende tidspunkt. For der er et stort behov for at styrke det menighedsarbejde, der er startet i Grønland, siger John Østergaard Nielsen.

Bag missionsprojektet står Projekt Åbenkirke i Odense, Citykirken i Aarhus og Kolding Kirke Center.

John Østergaard Nielsen på besøg i Grønland.

Awesome Works
Awesome Works

You May Also Like