Layout af Design'R'us SEO Bureau
Acts mission tager til Uganda, og du kan komme med!
På turen kommer du tæt på unge i Lira, Uganda. Vi får mulighed for at skabe relationer og opmuntre unge til at finde troen på sig selv og Gud. Vi skal afholde events som bygger bro mellem kirken og unge i byen, vi skal afholde workshops for unge, som klæder dem på til livet, og vi skal besøge lokale udviklingsprojekter. Missionsturen bliver en enestående mulighed for at komme helt tæt på de lokale og deres hverdag. OpenChurch Project er et menighedsplantningsprojekt gennem Åbenkirke, Herning. Sammen er vi nysgerrige på, hvordan vi bedst skaber rammerne for en kirke, som sætter aftryk i samfundet, og hvor unge oplever at kunne bidrage med deres gaver og evner. En del af kirkens arbejde er RUKAhub, som er en iværksætterhub, hvor unge bliver undervist og mentoreret i at starte deres egen virksomhed. Der bliver også mulighed for at tage på safari ved Nilens bred.
Skal du med??
– Skabe relationer med unge i Lira og opleve deres hverdag på nært hold
– Bidrage til events og workshops, der giver håb, mod og nye perspektiver
– Besøge lokale projekter, som investerer i unge menneskers fremtid
– Dele tro, fællesskab og liv på tværs af kulturer
– Opleve Ugandas kultur, natur og unikke gæstfrihed
Dato:
21. – 31. juli 2026
Pris:
7000 kr.
Denne pris inkludere:
* Flybilletter
* Kost og logi
* Transport på turen
* Alle udgifter ift. program
* En fælles planlægningsdag i Herning. Dato ikke fastsat
Denne pris inkludere ikke:
– Transport til startsted for turen
– Rejseforsikring
Der vil komme nærmere info om, hvor turen starter og slutter henne, efter teamet er sammensat.
Tilmelding:
Turen er åben for alle AKBU-medlemmer. Tilmeldingsfristen er den 25. juni.
Bliv medlem her for 75kr https://www.akbu.dk/bliv-medlem
Der er 5 pladser, så vi kan desværre ikke garantere, at alle kan komme med – men vi vil gøre vores bedste for at sammensætte et fungerende og dynamisk team.
Vi glæder os til at høre fra jer!
