Teenagere og unge i Latinamerika
“Vi er i Latinamerika for at være med til at rejse den næste generation af Jesus-efterfølgere op, den næste generation af disciple, ledere, præster og missionærer”
Latinamerika står over for en helt særlig udfordring: Teenagere, der er vokset op mellem to kulturer, som på mange måder er meget forskellige.
Den latinamerikanske kultur er grundlæggende fællesskabsorienteret og patriarkalsk, og autoritet kommer ofte gennem alder, erfaring og titel. Onlinekulturen er derimod mere individualistisk, hvor den enkelte selv vælger, hvem der får lov til at tale ind i deres liv. Mange unge følger influencere, som de oplever som mere relevante end traditionelle autoriteter.
Ungdomskulturen i dag kan måske bedst beskrives med ordene: “De er ligeglade med hvor meget vi ved, indtil de ved, hvor meget vi holder af dem”. Autoritet og taleret er noget, man fortjener gennem relationer. Relationer er alt.
Samtidig oplever mange kirker, at de mister teenagere. En af årsagerne er, at kirkerne ofte fungerer ud fra den traditionelle latinamerikanske kultur og primært har fokus på events og søndagsgudstjenester. Mange steder mangler der en stærk discipelskabskultur i hverdagen.
Derfor bliver en af vores vigtigste opgaver at hjælpe ledere og præster i Latinamerika med at møde de unge, hvor de er, og integrere en relationel discipelskabskultur i kirkerne gennem TeenStreet.Vi skal samarbejder med de lokale kirker og skabe værdi hos dem.
TeenStreet er en global bevægelse, der eksisterer for at motivere, udruste og gå sammen med teenagere i deres vandring tættere på Jesus.
Vores praktiske fokus er at starte grupper af teenagere, der studerer Bibelen sammen og støtter hinanden i et hverdagsliv med Jesus, samtidig med at vi træner ledere i de lokale kirker til at gøre det samme i Panama.
Derudover skal vi støtte og udruste ledere i hele Latinamerika til at udvikle den samme kultur blandt teenagere i deres egne kirker og lokalsamfund.
Vi er taget til Latinamerika for at være med til at rejse den næste generation af Jesus-efterfølgere op – den næste generation af disciple, ledere, præster og missionærer.
Vi er sendt ud i samarbejdet med Acts Mission & Operation Mission. Bag os står Kbh Frikirke,
TeenStreet er et missions arbejde under Operation Mission.