Nordmakedonien

Nordmakedonien er et af de yngste lande i Europa med kun 33 års uafhængighed. Men efter en svær start på deres uafhængighed skabte det stor usikkerhed i landet, og det påvirkede både økonomien og ungdommen.


Mange unge forlader landet hvilket svækker fremtiden for Nordmakedonien. Landet er opdelt blandt muslimer og ortodoks kristne, men den kristne kirke vokser. Zivko og Steffanie har en kirke i hovedstaden Skopje, og her arbejder de for at få tændt begejstringen for kirke i de unge.


Det er Københavns Frikirke, der fra dansk side står bag projektet. En af kirkens præster Joel Bagnall mødte Zivko på en præstekonference for nogle år siden, og det gjorde stort indtryk.


”Han var en ung leder, som var passioneret omkring kirken, lederskab og at nå den unge generation, på samme måde som jeg og mange af mine kolleger var. Jeg introducerede ham til min kirke og opdagede, at vi ønskede at drive kirke og tjeneste med den samme ånd, det samme DNA. De er meget relationsorienterede, og det er vi også,” siger Joel Bagnall.


Som et led i projektet arrangeres der blandt andet ture, hvor danske unge kan besøge Nordmakedonien og hjælpe kirken i Skopje med at styrke sit ungdomsarbejde.