Nomad

Nomad

Relationsbaseret mission og udvikling i Georgien

Det startede med et kald til mission i de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa, og siden 2025, hvor familien Tychsen blev sendt afsted, har NOMAD etableret sig som en kombination af udviklingsarbejde og kirkeligt pionerarbejde i Georgien ud fra byen Batumi ved Sortehavets kyst.

I løbet af kort tid har NOMAD indledt et samarbejde med danske og internationale og georgiske partnere. Det har ført til udviklingen af nye initiativer for børn og unge, samt styrket grundlaget for langsigtede sociale indsatser, særligt i byerne Khelvachauri og Kutaisi.

Det gælder blandt andet samarbejdet med Positive Virus omkring opstarten af RUKA Hub, som skaber grundlag for fremtidige iværksætter- og beskæftigelsesrettede aktiviteter for unge i Georgien. Men også etableringen af et kulturhus for udsatte børn og unge i Khelvachauri med støtte fra internationale partnere.

Familien Tychsen lever midt i lokalsamfundet, hvor de bygger venskaber lokale organisationer, kirker og engagerer sig i menighedens hverdag. Samtidig arbejder de på at skabe broer mellem unge i Danmark og Georgien gennem udveksling og træning og fællesskab.

I menighedsarbejdet er der særligt fokus på træning i tro og livsmestring, både gennem kirkens arbejde og i uformelle sammenhænge. En vigtig del er også at støtte børn og unge i deres dannelse, livsvalg og åndelige rejse. Målet er at bidrage til en ny missionsbevægelse i Østeuropa, hvor unge kristne udrustes til at leve med tro, håb og kærlighed – og række ud derfra.

Bag NOMAD står Åbenkirke i Odense og Herning samt Kirkecenteret Vejle og Haven i Aarhus, der i fællesskab har udsendt Familien Tychsen.

OMRÅDE
tAGS