Nepal sommer '24

Nepal uge 30 og 31

Siden 2005 har Apostolsk kirke støttet bibelskoledrift, menighedsplantning og nødhjælp i Nepal.

Et stort og enormt vigtigt stykke arbejde har fundet sted i Nepal i al den tid. Dette har resulteret i fremblomstringen af nye kirker, nye skoler og mange forvandlede menneskeliv igennem frelsen fra Jesus. I dag er der plantet over 80 apostolske kirker i Nepal ud fra arbejdet.

Nepal har over 30 millioner indbyggere, og er et af verdens fattigste lande. Omkring 40 % af befolkningen er underernærede, men netop fordi nye skoler opstår i Nepal, hjælper det befolkningen med fremgang, uddannelse og ud af fattigdommen.

I Nepal bekender størstedelen af befolkningen sig til hinduismen og buddhismen, og mange mange mennesker er endnu ikke nået med det kristne evangelium.

At træne den næste generation af præster, forkyndere og menighedsplantere har den nepalesiske bibelskoleleder, RajKumar en kæmpe brand for, og det vil også være ham, der er med til at facilitere vores ophold og missionsarbejde ud fra bibelskolen i hovedstaden Kathmandu, denne sommer.

I Nepal får du bl.a. lov til at:

– Dele evangeliet og dit vidnesbyrd – nogle gange for mennesker, der aldrig har hørt om Jesus før

– Besøge lokale menigheder i små landsbyer og velsigne dem

– At lege med og lave aktiviteter for børn i afsides landsbyer og i Katmandu

– Besøge og hjælpe til på RajKumars bibelskole: ”Grace Bible School”

– Prædike til menighedssamlinger eller konferencer

– At planlægge en ungdomskonference for nepalesiske unge

– At opleve Nepals smukke natur og spændende kultur

Dato:
Uge 30 og 31 – Sommeren 2024 (præcise datoer kommer senere, men forvent afrejsedatoen fra Danmark allerede ligger i weekenden op til uge 30).

Pris:
9000 kr.

Denne pris inkluderer:

– Planlægningsdag d. 8. juni i Kolding

– Flybilletter

– Kost & logi på turen

– Alle udgifter ifm. program

– Transport på turen

Denne pris inkluderer IKKE:

– Transport til og fra København Lufthavn/Billund Lufthavn (kommer an på, hvor vi flyver fra)

– Rejseforsikring

 

Betales i to rater.
1. Rate – 2500 kr. Betales forholdsvis lige efter godkendt tilmelding fra rejseleder. Først når 1. rate er betalt er tilmeldingen endelig. 1. rate fungerer ligeledes som et depositum, som man ikke kan få refunderet, hvis man fortryder herefter.

2. Rate – 6500 kr. Betales inden d. 1. juni.

Du er velkommen til at betale hele beløbet på én gang.

 

Mødested og flytider:
Der vil komme nærmere info om, hvor turen starter og slutter henne, efter teamet er sammensat og flybilletterne er bestilt. Det ser foreløbigt ud til, de billigste og bedste flybilletter er fra Kastrup Lufthavn til Katmandu Lufthavn. Det kan ske, at Billund Lufthavn kommer i spil, hvis priserne ændrer sig.

Ved yderligere spørgsmål eller praktiske informationer kontakt rejseleder:

Vivian & Adam Lundsteen

20725810
al@akbu.dk

vil du høre mere

kontakt os .