– “Vi kan slet ikke få armene ned”,
siger Maria Silkjær fra Farming4Life, som er et projekt i Acts Mission.

Sammen med partnerorganisationen i Uganda, Global Children Uganda, har de fået 580.000 kr. fra CKU-puljen til at styrke udsatte unge, så de kan blive selvforsørgende. Det sker gennem praktisk undervisning i godt landmandskab via Farming4Life, hygiejne, sund kost, praktisk håndværk, iværksætteri og næstekærlighed.

En af dem, der får hjælp er Dina (billedet).

– Hun er forældreløs og vores team opdagede under en workshop at hun stod helt alene. Hun har modtaget støtte og undervisning i vores sidste projekt, og nu underviser hun teenage mødre og unge med skolevægring. Det er fantastisk at se hvordan Dina nu hjælper andre, som er i den situation hun var i for to år siden, fortæller Maria Silkjær og glæder sig over, at bevillingen fra Center for Kirkelig Udvikling betyder, at Farming4Life nu kan nå ud og hjælpe 2.000 mennesker.

– Det første vi går i gang med er at mødes med de lokale kirker, skoler og lokale myndigheder, for sammen med dem at finde frem til de 400 unge som står udenfor samfundet og ikke går i skole. De er vores primære målgruppe, slutter Maria Silkjær.

Farming4Life har bagland i Åbenkirke i Herning og er en del af Acts Mission, som er paraply for de internationale missionsprojekter inden for Apostolsk Kirke i Danmark.

Awesome Works
Awesome Works

You May Also Like