Elam Ministries

Kenneth Kühn

Kenneth Kühn leder arbejdet i Europa for den iranske missionsorganisation ELAM MINISTRIES. Indtil foråret 2016 tjente han som præst i Netværkskirken Metropol i Valby. Kirken er nu en del af Københavns Frikirke, som står bag Kenneths udsendelse i dette arbejde.

Netop i denne tid vender tusindvis af iranere og afghanere sig fra Islam til kristendom. Trods stærk forfølgelse vokser kirken under jorden med lynets hast i disse lande. Siden 1990 har ELAM arbejdet med at støtte og udbrede undergrundskirken i Iran. Samtidig arbejder ELAM blandt de persisktalende flygtninge i Asien og Europa - særligt i Tyrkiet hvor ELAMS bibelskoletræning har oprejst evangelister, der har plantet over 35 voksende menigheder. I resten af Europa oplever bestående kirker også at flygtninge fra Iran og Afghanistan kommer til tro i stort antal og ønsker at blive døbt.

Kenneth leder et team af persisktalende tjenester, der mobiliserer europæiske kirker til mission blandt iranere og afghanere. Ved besøg i gudstjenester og konferencer deler de den opmuntrende historie om Guds plan med det persiske folk. Desuden hjælper ELAM med at disciple og træne konvertitter fra Iran og Afghanistan gennem konferencer og trænings forløb på persisk. Endelig producerer og formidler ELAM relevante ressourcer på persisk som kirkerne kan bruge i deres arbejde: Kristen litteratur og en ny persisk oversættelse af biblen, TV programmer og lovsangsmusik af god kvalitet samt korrespondance kurser i bibel og teologi, som akkrediteres af Global University til en bachelor grad.

Kenneth er gift med Alexia som er iraner og sammen har de børnene Kaleb og Eva Mae.

OMRÅDE
tAGS