– Ukraine forsvundet lidt ud af nyhedsbilledet, men behovene er der stadigvæk, siger Johannes Petersen, der løbende besøger hos kirkerne tæt ved frontlinjen i Ukraine.
Da krigen brød ud I Ukraine, var Charlotte og Johannes Petersen hurtige til at omstille deres arbejde i Moldova, så de kunne hjælpe tusindvis af flygtninge fra Ukraine videre til Vesten. Da flygtningestrømmen stilnede af, begyndte Johannes at rejse ind til kirkerne i Ukraine, og opdagede, at behovene der var enorme.
– Jeg tog afsted med nogle hygiejneartikler, noget træningstøj og nogle penge. Hvad der nu var brug for som en opmuntring, fortæller Johannes, der sidenhen har besøgt Kherson, Kharkiv og andre byer langs fronten flere gange. Han oplever, at besøgene er vitale for kirkerne i krigszonen.
– Det betyder enormt meget for dem, at der er nogen, der kommer. Bare det, at vi besøger dem og viser dem opmærksomhed, er en stor opmuntring. Så prøver vi selvfølgelig på ikke at komme med tomme hænder.
I starten kom Johannes også med madvarer, tøj, soveposer og generatorer. Men efterhånden oplevede han, at den mest effektive hjælp, han kunne komme med, var penge, da man ikke skal langt væk fra fronten, før man finder butikker med alt det, man har brug for.
Kirkerne hjælper i lokalområdet
Selv om kirkerne langs fronten er presset, er de fleste i fuld gang med at hjælpe i lokalområdet. I Kherson har kirken blandt andet oprettet nogle hold, der tager ud og reparerer hus, når der fx er vinder, der bliver blæst ind af trykbølgen fra bomber, der sprænger.
– Så tager de ud og sætter plader for vinduerne eller lægger presenninger på tage, der er hul i. De prøver også at hjælpe med at dele mad ud. Men det koster jo alt sammen penge, som de ikke har mange af, siger Johannes, og fremhæver, at kirken også tager sig af de åndelige behov i lokalområdet:
– Det er jo det gamle evangelium, der virker. De tjener befolkningen derude, og de oplever, at der er folk, der virkelig vender sig til Gud. Jeg var til gudstjeneste med 200-250 mennesker en søndag formiddag, og for ikke så længe siden var der 25, der blev døbt.
Fred krævet et mirakel
Når Johannes skal forholde sig til en mulig afslutning på krigen, ser han kun en løsning. At Gud griber ind.
– Ukraine befinder sig i en meget, meget presset situation. Min bøn er, at der må komme nogle af dem, Bibelen kalder fredsstiftere. Der er alt for meget retorik på den ene og den anden side om, at vi skal bare forsyne dem med våben. Men vi kan ikke forsyne dem med våben nok til, at de kan vinde den her krig, siger han og fortsætter:
– Jeg beder Gud om et mirakel. Hvis denne krig skal stoppe i år, så skal der ske et Guds mirakel. Så er der nogen, han må bruge til at stifte fred på den ene eller anden måde.
