På SommerCamp 2022 samlede vi ind til evangelisation og menighedsplantning i Sri Lanka. Nu har menighedsplantere startet 20 nye kirker og gødet jorden for 60 mere.

Når der bliver samlet ind til mission på Sommercamp, er det altid spændende at høre, hvad der kommer ud af det. Og planerne var da også store, da Kirkecenteret i Vejle søgte om støtte til 20 menighedsplantere i 2 år, foruden 10 menighedsplantere støttet af Aktive Kristnes Omsorgsarbejde.

Nu fortæller Apostolsk Kirke i Sri Lanka at der siden 2022 er kommet 20 ny kirker til netværket. Det er primært husmenigheder, der er blevet så store, at de har et fuldt menighedsliv med lovsang, børnekirke, prædiken, undervisning mm.

Derudover er der 60 nye steder, som er blevet udviklet som nye missionsmarker. Det vil sige, at en menighedsplanter har været i området, og der er folk, der har givet deres liv til Jesus, så der nu er basis for, at der kan plantes en menighed.

I august rejser Søren Viftrup og Knud Erik Palmelund fra kirken i Vejle på besøg i landet, hvor de skal rundt på hele øen for at besøge flere af de nye kirker, og for at bede sammen med dem og for at opmuntre til det fortsatte arbejde.

– Vi håber, vi kan finde midler til at fortsætte dette arbejde, når midlerne fra SommerCamp 22 er brugt op ved årets udgang. Og vi har den vision og det håb, at vi kan finde midlerne til fortsat støtte til de 30 evangelister, der indtil nu har gjort et kæmpe stykke arbejde for at bringe evangeliet ud, siger Søren Viftrup.

Det koster 2.000 kroner at støtte menighedsplanter, og kirken og AKO håber, at rejse den fornødne støtte.

– Vi har tro for at finde DKK 60.000 så vi også i 2025 kan støtte menighedsplantere, der brænder for at flere skal høre de gode nyheder om Jesus.

Awesome Works
Awesome Works

You May Also Like